Hvordan logger vi på ClickDimensions?
Vigtig besked fra ClickDimensions
ClickDimensions har netop i dag (04.06.2021) udsendt en vigtig besked vedrørende forbindelsen mellem jeres Dynamics 365 (CRM) og ClickDimensions.
Hvis I er påvirket af ændringen SKAL I opdatere med en af to nedenstående løsningsmuligheder.
Hvad ændres?
Det er faktisk Microsoft der afvikler en funktion, som gør at ClickDimensions må ændre deres metode til, hvordan I forbinder Dynamics 365 (CRM) og ClickDimensions. Microsoft afvikler funktionen “regional discovery services”
Det betyder kort, at hvis du bruger metoden brugernavn + password til at forbinde til jeres ClickDimensions løsning, så stopper det med at virke, og du skal benytte en anden metode.
Hvem bliver påvirket?
Hvis I benytter en CRM bruger med Brugernavn/Password til at forbinde til ClickDimensions, så bliver I påvirket.
Hvordan kan jeg undersøge, om vi bliver påvirket?
Nemt – du skal kigge her:
- Sørg for at starte på ClickDimensions App’en
- I menuen går du til “Settings and Support” (Eller “Indstillinger og Support”)
- Klik på “ClickDimensions Settings” (Eller “ClickDimensions indstillinger”)
- Klik på “Service Credentials” (Åbner pop up vindue)
Hvis I benytter “Brugernavn” + “Password”
Så vil I se dette. “Current Authentication Method: Username & password”
Hvis der står noget andet her, så behøver I ikke gøre mere, og I er klar til ændringen.
Eksempelvis benytter vi hos For A Fact metoden “Application User” og så vil det se sådan her ud:
Løsningsmuligheder
Der er to forskellige løsningsmuligheder. I skal drøfte med jeres IT-afdeling, hvilken af de to muligheder I skal gøre brug af.
Vi vil anbefale mulighed nummer 1, og det er den du her kan downloade en guide til. Den kan du give til jeres IT-afdeling, og de er naturligvis velkommen til efterfølgende at tage kontakt til os via info@forafact.dk for at få hjælp eller vejledning.
- – Mulighed 1: Application user
- – Mulighed 2: Service Principal Authentication (Single Sign On/SSO)
Vi anbefaler herfra, at du opretter en ny Application User til formålet.
Det er ganske let at oprette en sådan, men der er et par vigtig ting der skal gøres og huskes, mens man gør det.
Derfor har vi skrevet en guide til netop at oprette en sådan Application user og benytte til at forbinde jeres Dynamics 365 og ClickDimensions.